Tabletop | Rollespilsklubben i Hjørring

Rollespilsklubben i Hjørring

Tabletop

Tabletop

Tabletop Torsdag

I tabletop-delen af Quendi spiller vi en del forskellige spil, bl.a. Warhammer 40.000, Kill Team, Star Wars: Legion, Flames of War og Blood Bowl. Her mødes en eller flere modstandere på en slagmark med hver sin hær. Det er nu op til spillerne at bruge taktik, held og evt. magi til at overvinde fjendens hær. Figurene man spiller, maler man typisk selv, her har klubben flere erfarne malere der kan give råd og vejledning. Ofte sidder flere medlemmer sammen i klubben og maler figurer eller laver terræn til slagmarkerne.
Det er muligt at låne et hold til de fleste af spillene, hvis du skulle være interesseret i at prøve. Ellers kom forbi en torsdag 19-23 og høre ad.

Klubben afholder forskellige turneringer og kampagner, som bl.a. den årlige Warhammer 40k turnering Emperor´s Prize. Derudover har vi massere kampe uafhængigt af arrangementer, hvor man kan prøve nye ting af og bare hygge med spiller.

Udstyr

Klubben har baner, terræn og en del regelbøger til rådighed, så det burde være muligt, at finde hvad du skal bruge til at sætte et spil op.

Prøvespil

Inden man går ud og investerer i en hær, skulle det være til at få et prøvespil eller 2. Dels har klubben nogle figurer og dels har mange af klubbens spillere 2 hære og vil gerne låne den ud. Så har du lyst til et prøvespil så post en besked på vores forum eller kig op til en klubaften for mere information.

Del dette indlæg med dine venner

Ingen kommentarer

Desværre er der ingen kommentarer endnu.

Der er ingen kommentarer til dette indlæg endnu, men du kan blive den første til at kommentere.

Skriv en kommentar

Din email-adresse bliver ikke offentliggjort. Påkrævede felter er markeret *